Newfoundlandklubben har indgået aftale med Storebælt Camping og Feriecenter 
om afholdelse af Gold Cup 2018 på deres camping og arealer.

Ejerne Lene og Flemming har været yderst velvillige overfor klubbens ønsker og behov og det betyder, at vi har fået en flot aftale i hus, som gælder hele uge 29 samt mandag d. 23 juli .

På hjemmesiden 
http://storebaeltferiecenter.dk/
Finder I listepriser, pladsoversigt og meget andet info.

Camping afregnes med campingpladsen, dog med følgende fordele:
* Hunde har gratis adgang og ophold i aftaleperioden.
* For pladsgebyr, personophold og el-tilslutning giver campingpladsen 30% rabat til Gold Cup gæster.
* Forbrug af el, vaskemaskine, tørretumbler, bad samt køb af mad afregnes til listepriser
* Brug af Swimmingpool, Minigolf, Legeplads, Toget, Brandbil og deltagelse i campingpladsens events i perioden er gratis for Gold Cup campister. 
* Dagsgæster til udstillingen på campingen er gratis, men skal betale 25,- om dagen for at benytte campingpladsens (ovennævnte) faciliteter.(dvs swimmingpool m.m.) 
* Trådløst internet er gratis

Næsten midt på campingpladsen afholder vi de traditionelle 4 dages udstilling, men nyt er, at vi kan afholde vandprøver i gå-afstand fra campingen, der er festsal til festaftenen og plads til mange andre aktiviteter, som fx foredrag, opdrætter seminar og meget mere.
Vi arbejder på højtryk på programmet.

Vi glæder os til at se jer alle og håber, at I bliver lige så begejstrede, som vi er 

Oversigtsbilledes over campingpladsen som afgrænses af Storebæltsbroen og det gamle færgeleje i Korsør.

Oversigtsplan over campingen med indtegnet areal til udstillingsring, stande og storegroomingtelte.

(ret til ændringer forbeholdes)

NB store groomingtelte kan kun aftales og lejes gennem Newfoundlandklubben og der må ikke overnattes i disse telte.

Alle udstillere er som altid velkomne til at medbringe almindelige udstillingstelte på op til 3*3 meter.

Udstilling 1 dømmes af William Dobbins fra Irland og forløber således:

Onsdag dømmes hannerne

Torsdag dømmes tæverne og udstillingen afsluttes med BIR/BIM konkurrencerne

Udstilling 2 dømmes af Beatrice Schiatti fra Italien og forløber således:

Lørdag dømmes Hannerne

Søndag dømmes tæverne udstillingen afsluttes med BIR/BIM konkurrencerne

Efter søndagens udstilling afholdes de traditionelle finaler

Vandprøver: I år vil der være vandprøver både fredag og lørdag

 

Ultimate Web