Region Jylland Nord

Regionsrepræsentanter

På denne side finder du information om de tiltag og aktiviteter der foregår i Region Jylland Nord.

Region Jylland Nord dækker geografisk set medlemmer med bopæl i kommunerne: Thisted, Morsø, Jammerbugt, Hjørring, Aalborg, Brønderslev, Vesthimmerland, Læsø, Mariagerfjord, Rebild, Frederikshavn, men er du og din familie bosiddende i et andet område, er I altid velkommen til at deltage i vores arrangementer. Eneste krav er, at man er medlem af Newfoundlandklubben i Danmark.

Har du forslag til aktiviteter, så kontakt en af regionsrepræsentanterne og hør, om det er muligt.


Kommende aktiviteter


Medlemsmøde: 2019:

Region Nordjylland inviterer hermed til regionsmøde og kaffehygge lørdag d. 2/3 kl. 14.00.
Mødet vil foregå hos Mia Thulstrup på Skrænten 19, 9610 Nørager.
På dagsordenen er valg af regionsrepræsentanter og planlægning af årets arrangementer. Tæver er velkomne til leg i den store, indhegnede have, da husets hanhund kan finde på at spille med musklerne overfor andre hanner. Vi glæder os til at se jer til en hyggelig eftermiddag.
Kørselsvejledning: Når man kommer til spejderhytten og tror, at man er kørt forkert, skal man til venstre op mod dyrehospitalet og så til højre. Husk at tilmelde dig til Mia, gerne på FB. under opslaget.

Med venlig hilsen 
Annick Nielsen. 
Mobil: 45-28606130.

 


Siden sidst

Vi begyndte jubilæumsåret 2017 med en dejlig tur til hundesvømmehallen "Vandhunden"

Der var desværre ikke så mange, men de fire, der kom, fik en rigtig dejlig dag ud af det. Ikke alle hundene var lige begejstret for at skulle i bassinet, men det hjalp lidt på det efterhånden. Alle blev skyllet både før og efter svømningen, godt de også har en blower man kan låne, inden hundene skulle i bilerne og hjem igen. 

Tak til jer som kom :-) 

Den 17. december 2016. Julegåtur med glögg og æbleskiver hos Hanne & Vagn Bak. 

Tak for en rigtig hyggelig julegåtur i Aalborg. 
Hvor er det skønt, når vi kan samle så mange - 13 hunde og deres mennesker, nyde julepyntet i Aalborg, og jeg er sikker på at rigtig mange fik en god oplevelse, da vi kom i en hel lang række, og med to vogne, hvor den ene spillede julemusik. Der blev taget mange billeder af os, og der blev spurgt og snakket med rigtigt mange mennesker. 
Fantastisk reklame for vores race. Tak til alle jer der deltog. 

Venligst Annick.

Hygge- & inspirationsdag i region Nord

Lørdag D. 29-03-2014. kl. 11:00 - 16:00

Vi havde jo en fantastisk dag i strålende solskin, hvor vi startede med at gå en rigtig dejlig tur i Buderupholm skov. Efter skovturen hvor alle hundene var blevet dejlige trætte, pustede de ud imens
vi spiste vores medbragte mad og fik kaffe.
Vi snakkede frem og tilbage om hvad vi kunne tænke os der skal ske i vores region fremover!
 
Vi fik også børstet og redt på nogle dejlige rolige hunde, og nogle fik studset øre og poter.


 

 

Ultimate Web